STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Håndbolden er tilbage - Læs hvordan U13 pigernes første træning gik!

Onsdag den 21 April, blev der igen åben for indendørs håndbold træning.

Vi har været enormt heldig med fantastiske faciliteter ved Lauge-Bonde Beach Arena og har i sol, regn, sne og blæst haft nogle helt fantastiske træningsdage! 

Men langt om længe kom dagen hvor vi kunne komme tilbage i hallen, efter over 4 måneders afsavn. U13 pigerne var de første der indtog hal gulvet i Skjern Bank Arena, og vi var med, da Mathilde og Liv fra U13 pigerne havde deres første træning.

Mathilde og Liv har begge savnet den indendørs træning rigtig meget. Selvom det har været rigtig dejligt, at kunne mødes og træne udendørs, så har det bare ikke helt været det samme. Dog er der særligt en udendørs træning som står meget skarpt for pigerne. 

Mathilde og Liv: “Der var en træning hvor det regnede helt vildt! Det var faktisk ret sjovt, selvom det også var lidt koldt. Man gav den bare gas, og så var det lige meget om man blev våd og beskidt”  

Dagens træning stod på fangelege, småspil og en masse håndbold kamp. En helt fantastisk eftermiddag i Skjern Bank Arena, og vi glæder os til mange flere!